Hvorfor ser jeg bestandig

dit tungsindige Blik?

hvorfor hører jeg altid

din bedrøvede Røst?

Moder — er det fordi

det var den samme Jammer,

hvorunder du led,

hvormed jeg kæmper?

Var det den samme Sorg,

der bragte dig Døden,

Døden, den tidlige Død,

Blomstens, der knœkkes, lig?

Jeg ved det ej:

din Smerte talte ikke.

Men jeg, jeg vilde saa gerne

nu lœgge mit Hoved i dit Skød,

og dine Hœnder skulde stryge mit Haar,

mens jeg skrifted mit Hjertes Nød.